Børnebyen Vandværket
 

Børnebyen Vandværket - for børn i 0-6 års alderen - i hjertet af København.

Børnebyen Vandværket er en stor, nyere daginstitution i hjertet af København, beliggende i Studiestræde ved Axeltorv.

Børnebyen Vandværket består af 6 mindre huse, alle med egen nærlegeplads.

Vi har til huse i Københavns første vandværk. Det betyder, at stedet har masser af historie og nogle helt unikke rammer. Alle bygninger er fredet og der har under istandsættelsen været stor respekt for at bevare de fine bygninger, hvilket vi nyder godt af i hverdagen. Bygningerne indbyder til en anderledes indretning med en stor, smuk fællessal, rum til rytmik, kreativitet, sprogstimulering og et fælles produktionskøkken, hvor der er plads til, at børnene deltager i madlavningen.

Vi har et stort ude-areal med en legeplads, der udfordrer både store og små.

Vi befinder os i Indre By med alle byens muligheder lige uden for døren.

Vi er tæt på offentlig transport.

Da vi er nyere indskriver vi børn i takt med behovet for pasning, i takt med at lokaler og bygninger færdiggøres og vi har derfor en kortere venteliste og masser af plads til børn.

 

Velkommen til alle

 

Find os på Facebook og på Instagram